Zakarias overlader intet til fantasien i nyt singleudspil

”Det er kun sex, som vi har – ingen Netflix & Chill”

Zakarias gider ikke at bruge tid på at finde en film, som han alligevel ikke har planer om at se. Dette budskab står helt klart på hans nye single ”Netflix & Chill”, der endnu engang viser Zakarias’ originale lyd og enestående evne til at udtrykke sig eksplicit gennem sit eget tekstunivers.

”For mig handler sangen om intimitet og nærvær mellem to mennesker. Sangen hedder Netflix & Chill og går direkte til sagen med alt, hvad begrebet indebærer. Intet er overladt til fantasien.” sådan siger den 25-årige Zakarias selv om udgivelsen.

Bag produktionen af ”Netflix & Chill” står den unge Alexander Hyldgaard, der har formået at indkapsle stemningen af sangen i et balanceret mix mellem afdæmpede melodier og hårde trommer, tilsat mix og master fra Frederik Holdgaard, der til dagligt arbejder som vokalproducer hos Zakarias’ pladeselskab Airdrop Music.

Hør “Netflix & Chill” af Zakarias her: