Louis Valuta gør det på japansk

Louis Valuta hylder de japanske kvinder på sin nye single “Arigato”. 

Louis Valuta kan om nogen slippe afsted med snavsede tekster i bedste sendetid, for rapperen leverer varen med så meget charme og gadedrenge-glimt i øjet, at der ikke behøver at blive pakket noget ind.

Med rødder i den beskidte trap og en uortodoks tilgang til tekster og produktion, siger Louis Valuta tak til solens rige og folder sin hæse stemme ud på et god bud på en af sommerens bedste bangers med singlen “Arigato”, der betyder tak på japansk”.

“Sangen er en hyldest til kvinder. Jeg starter i Japan og arbejder mig jorden rundt”. 

Fortæller Louis Valuta og løfter samtidig sløret for stilen på de kommende udgivelser.

Med et navn som Valuta og et crew som RIGFOREVIGT, er det let at forestille sig en guldske i munden på ham, men sandheden er at rapperen kommer fra hårde kår, og bl.a. hans tid på gaden, har udstyret Louis Valuta med det drive og den styrke, der gør ham så ustoppelig – hør ham fortælle i bloggens interview fra tidligere.

Lyt til singlen på Drop Deads spotify-liste!