Fadifahfah “Solnedgang”

Fadifahfah er klar med sin 3. single “Solnedgang”. 

Med Ezi Cut bag produktionerne får Fadifahfahs musik en til at glemme problemerne for en stund og bringer med sin likeable approach og hiphoppede urban lyd positive vibes med emner om byture, kærlighed og ungdomslivets andre sider.

På “Solnedgang” bevæger Fadifahfah sig ind i et mere følsomt og ærligt univers. FadiFahFah går nogle år tilbage, hvor episoder på hjemmefronten satte gang i de negative tanker. Dog har han altid holdt facaden og været god til at holde sig glad og smilende foran alle.

Om nummeret fortæller han:

– ”Sangen er egentlig en reminder til mig selv – Uanset hvor hårdt, man føler, livet er, vil der altid være lys for enden.” 

Fadifahfah er halvt dansker / halvt palæstinenser og opvokset i København på Østerbro – en opvækst med gode og dårlige tider. I hjemmets ellers trygge rammer var alting ikke altid, som det så ud, og i byens gader var der hele tiden faren for at blive trukket ind i bandernes mørke, som flere af vennerne gjorde det. Men fodbold og musik reddede Fadifahfah og hjalp ham med at fokuserede på det positive i livet – som det også kommer til udtryk i hans musik.

Hør “Solnedgang” på Drop Dead Spotifyliste!