Ugens udgivelser #Uge7

Drop Deads Spotify-liste er som altid opdateret med de bedste udgivelser fra ugen – læs mere om hver enkel her.

Kaka – “Gimma gimma”
Drop Dead homie Kaka er tilbage på et beat af JJ Wild. Se Kaka hygge på Christiania i videoen til tracket her. 

Gilli feat. Branco – “Planer”
“Husker mama havde tre jobs / som om at vi gav op, for vi var soldater / sa’ til hende bare sig op, så hun sagde op / vi havde planer” – På trods af hårde tider, gav Gilli aldrig op. Og man må sige, at hans planer lykkedes med den ene hit-single efter den anden.

Gigis – “Marbella”
‘Kigger stories på insta / Kiko, Sivito, Node de alle i Marbella’ – Gigis drømmer sig væk til Marbella, men de har ikke råd til at rejse derhen, så de tegner det bare – se videoen her. 

Carmon – “Fokus”
Carmon er netop kommet ud af fængslet, og den nye single er en reminder til alle om at holde fokus og tænke på fremtiden. Singlen er anden halvdel af dobbeltsinglen “Bando/Fokus”, der udkom sidste uge.

Signe Anna – “Ensommere nu”
Signe Anna vil gøre dansk-sproget R&B mere intim og ærlig end nogensinde før. I går den 14. februar er som bekendt valentins dag og derfor den perfekte dag for Signe Annas første single “Ensommere nu” fra hendes nye projekt. En sang der handler om elske sit eget selskab og hvile i sig selv.
Læs Signe Annas personlige historie her og se hendes første video her. 

Sir Meyler – “YardMan”
Sir Meyler vil ikke sættes i bås med det ‘de andre laver’ – med sin tropiske lyd er han dermed klar til at give sit originale bud på den danske dancehall-scene med sin første danske single “YardMan”.
Lær ham bedre at kende i bloggens interview her. 

Jonah Wright – “Starlight”
“Starlight” er første udspil fra Jonah Wrights nye EP, Diagnosed, der er ude i dag. En ep med et budskab om at smide pillerne og omfavne sine diagnoser, som Jonah selv mener er afgørende for ham som person og artist – Jonah Wrights vigtigste budskab er nemlig, at man skal være sig selv.
Læs mere her. 

Hør alle sangene på Drop Dead Spotify-liste!!!