Interview: Sir Meyler genopliver dansk dancehall

Sir Meyler er ude med sit første danske udspil “YardMan”.

Sir Meyler vil ikke sættes i bås med det ‘de andre laver’ – med sin tropiske lyd er han dermed klar til at give sit originale bud på den danske dancehall-scene med sin første danske single.

Lær ham bedre at kende i bloggens interview:

Navnet er Sir Meyler, men fortæl os lidt mere om dig selv?
– “Jeg er halv dansk, halv jamaicansk. Har lavet musik i mange år for mig selv, men har først gjort noget seriøst ud af det nu – har samlet en masse sange sammen, jeg er klar til at skyde ud!”.

Hvad betyder noget for dig, når du laver musik?

– “Det betyder meget for mig at min lyd altid blir lidt tropisk på den ene eller anden måde, og at det har min egen lyd da jeg ikke vil sættes i bås med det “alle de andre laver fortiden. Udover det betyder det også meget for mig at folk kan reletere til det”.

Du har også et engelsk projekt kørende, hvordan går det med det?
– “Jeg har lavet noget engelsk musik før, som jeg egentlig stadig gør, men har taget fat på et dansk projekt, som jeg arbejder meget på fortiden, da jeg længe har følt, der har været huler i den danske musikbranche. Folk ikke har har kunne fylde ud, og nu er det blevet tid til at give Dansk Dancehall en “make over” . 

Samtidig laver jeg mit engelske musik ved siden af, udelukkende fordi jeg godt kan lide det og selvfølgelig også gerne vil dele det”.

Hvorfor begyndte du på et dansk projekt også?
– “Hvis Natasja kan lave dansk og engelsk kan jeg også… Den første sang jeg har indspillet var hjemme hos Dj John Vincent for nogle år siden , hvor han skulle lave et remix af en sang for en anden artist og spurgte om jeg ville give det et forsøg, det sagde jeg ja til og det endte med hendes manager og selve artisten faktisk synes det var mega fedt og det endte med at blive udgivet, det var faktisk en dansk sang også så har hele tiden været igang med begge ting har bare generelt ikke været så glad for dansk musik, men har nu fundet en måde jeg synes det kan gøres fedt på”.

Hvad handler din nye sang “YardMan” om?
– “Min nye sang  “YARDMAN” handler om min entre til den danske musik verden. Yardman betyder “en Jamaicaner“ og er et meget brugt udtryk på Jamaican men også i England. Så rapper jeg bare, hvor jeg kommer fra og har prøvet og gøre det på en autentisk og ny-moderne måde”. 


Hvad kan du bidrage med til dansk dancehall?
– “Jeg kan bidrage med en badman stil som ikke er hørt eller gjort før på dansk, så kan jeg bidrage med positiv energy men igen også på en anden måde end dansk dancehall har været vant til før. Jeg dækker hele genren og det vil ku høres når jeg har fået nok musik ud”.

Du samarbejder med mange nice, fortæl lidt om det?
 – “Jeg har arbejdet med producere som fresh I, Musti, John Vincent og JJ Wild. Og det er stort set kun dem jeg bruger for det meste, da jeg synes de hver især kan dække et godt område af det jeg ønsker og på den måde kan jeg gå til en forskellig producer afhængig af hvilket track jeg ønsker at lave da de alle forstår mig på hver sin måde nemlig, men de er alle dygtige producere som jeg klart kan anbefale også selvom man måske ikke lige laver det samme som jeg”. 

Hvad bringer fremtiden? 
– “Fremtiden bringer en masse musik kan jeg godt love! Jeg har lige udgivet singlen “YARDMAN”, og så er planen, at min anden single gerne skulle komme ud om en måneds tid fra nu af, og så måske noget E.P værk op til sommer, har jeg overvejet. Derudover bringer fremtiden Dansk Dancehall tilbage, og også til dem som ikke kun høre det børnevenlige Dancehall, som vi har haft meget af i Danmark de sidste mange år – Tid til noget nyt!”.  

Hør “YardMan” på Drop Deads Spotify-liste og se videoen!