Isaac Kasule er tilbage med stærkt, personligt nummer

Isaac Kasule er endelig ude med ny solo-single. 

Her på bloggen har vi fuldt Isaac Kasule længe – helt tilbage i 2015 deltog han i Pelle Pelle Crew Cypher, hvor han stillede op med Lille og Ankerstjerne. Siden er det blandt andet blevet til et par stærke features på Ankerstjernes track “Alle vores helte” fra 2016, Pede B’s album “Sparring” fra 2017 og solo-singlen “Sir det med en sang” fra 2017.

Nu er Isaac Kasule så endelig tilbage med sit nye solo-nummer “Væk derfra”.

Om nummeret skriver Isaac Kasule på sin facebook:

– “Sangen er delvist inspireret af min far, og hans historie. Jeg mistede min far sidste år og har siden da gået en svær tid igennem sammen med min familie! Det har derfor taget mig lang tid at vende tilbage til musikken, men til trods for alle de ting jeg har været igennem det sidste år så har jeg genfundet glæden ved at lave musik, og fundet inspiration i min familie og min baggrund. Jeg glæder mig meget til at dele det med jer – og håber at i vil dele sangen med jeres nærmeste!”.

Hør “Væk derfra” på Drop Dead’s playliste!!!