Artigeardit på hans VILDEDAGE

Artigeardit har netop udgivet hans debutalbum VILDEDAGE. Han skrev i et post på Facebook, at han ønskede at vise ungdommens op og nedture. Med så dygtig en lyriker som Artigeardit, har jeg ikke andet end kunne glæde mig til dette album. Artigeardit er længe blevet beskrevet som Danmarks nye rap stjerneskud, og han har altid haft gang i den.

Da jeg første gang faldt over Artigeardit, var det på nummeret Forklar Ma. På det tidspunkt vidste jeg, at det kun var et spørgsmål om tid før denne rapper fik et tilbud. Et par måneder efter medvirkede han i Sorte Fårs 16 bars, hvor han dræbte beatet.

“Jeg var blot en knægt i et joggingsæt, nu jeg ham hele branchen vil fucke med. En varm en siden barnsben, planer siden dag et for chancer jeg tag dem præcis som sædvanlig, og jeg har set en del, men jeg har ik set det hel. Har et par sår dog ik noget der ik kan heles. Kører topfart uden sele shit, penge og success jeg takker jer til det hele.”

Det der gør Artigeardit så interessant, er den kontrast der findes i hans musik. På den ene side vil han bare hygge sig og ha det godt, men på den anden side er han præget af hans indre dæmoner og livets banalitet. Artigeardit er som skudt ud af ungdommen, og det er godt når han skal skole de ældre drenge i spillet.

Husk at gense vores cypher, hvor Artigeardit smider et sindsygt vers.

Rapperen Pede B havde nemlig hevet ham med på nummeret Kodesprog, så han kunne få en opdatering på de mange nye slangs.  Siden nummeret med Pede B, har Artigeardit udgivet en musikvideo til nummeret VILDEDAGE, og kort tid efter albummet af samme navn.

Artigeardit inkluderer alle, og man føler sig altid velkommen til festen han skaber. På trods af at han virker som en mand, der har oplevet livet på godt og ondt, formår han altid at lyde positiv og opstemt. Hans tekster er lette at relatere til, og han rammer nogle væsentlige ting i det urbane miljø.

Hans beats er ekstremt velproducerede, og det hele kulminerer i nogle super stærke numre. Det er nogle blandede følelser Artigeardit giver udtryk, men hele tiden i et laid back, r&b inspireret flow. Det er en super lækker vibe, og en ting er sikker. Du går ikke galt i byen hvis du smider Artigeardit på højtalerne til sommerens mange fester!

Du kan fange Artigeardit på Roskilde nu til sommer, så skynd dig at fang din billet. Husk at find Artigeardit på dine sociale medier, og tjek op for dette vanvittigt sindssyge album!

Hør det nye nummer “Godtforda” fra albummet på Drop Dead’s Spotify-playliste.