Ugens udgivelser #uge21

Drop Dead’s playliste er som altid opdateret med alle de bedste udgivelser fra ugen. 

Sandra Hussein – “DonDon”
Sandra Hussein er ude med sin anden single “DonDon”, der handler om at sige farvel til en “dårlig” kæreste.

Node – “Mariah”
Vi er vant til, at Node bruger udtryk fra andre lande, men på sin nye single har han lagt dansk helt til side og synger på spansk og engelsk – Se også videoen, som er filmet i Medellín i Colombia.

Camilo & Grande – “Ung Jørgen Leth”
“Ung Jørgen Leth” er anden single fra duoen, som er tilbage fra en pause tre år. I et interview med Drop Dead blog tilbage i februar fortalte den ene halvdel Tobias Rahim:

– “Vi mødtes 10 dage i Barcelona og lavede næsten en hel plade. Jeg har ny inspiration med fra Toby Tabu, og tror også den pause vi har haft, har gjort, at vi begge har en ny og fed energi”.

Tarick – “Buzz Lightyear”
Første single fra Tarick, der er en del af det nye pladeselskab Affiliated – se også den sprøde video.

Specktors – “Baby”
Specktors er tilbage fra “Ferie” – deres single tilbage fra 2017 – og er nu ude med efterfølgeren “Baby”.

Laylay – “Laylow”
Debutsingle fra Laylay, der er lillebror til produceren Kewan, der blandt andet har produceret for Node og Mads Langer. 

Tais – “Commen ground”
Selvom det efterhånden er et par uger siden, at Tais udgav “Commen ground”, synes vi her på bloggen, at det alligevel skulle have en plads. Nummeret er produceret af Orbit Crew. 

Hør alle sangene og mange flere på Drop Dead’s Spotify-playliste her!