Jonaz Idrissi og Musti giver nyt originalt bud på U. K. afrobeat lyden

På det nye track “Dilemma” giver Jonaz Idrissi og Musti et friskt, catchy og originalt bud på tidens u.k. afrobeat lyd. 

På nummeret skinner Jonaz Idrissi og Musti på hver deres måde i deres forsøg på at få en pige til at forstå, at der er noget bedre for hende derude end hendes kæreste.
Den opmærksomme lytter vil kunne finde reference til Nelly og Kellys hiphop klassiker med samme titel. 

Jonaz Idrissi (sanger/skuespiller)

Den alsidige artist har en original, karakteristisk stil med catchy hook lines og tekster med kant og noget på hjerte.

Selvom han breder sig over flere genrer (hip hop, dancehall, afrobeat, elektronisk pop)  har han, i sin stil som i sin baggrund, tydelige rødder i Caribien, med et altid uforligneligt flow.

Jonaz Idrissi startede ud som soloartist i 2015, og før dette var han en del af den satiriske dancehall duo Det Bombastiske Broderskab der nåede at spille over 100 koncerter, heriblandt på Roskilde Festival, Cph Reggae Festival og Scandinavian Reggae Festival. 

Han udgav sidste år singlen “Gmini” med video, og har derudover et nyopstartet projekt ved navn Jonesey // Stormann (bl.a. “Vådt nok” kendt fra Scor.dk reklame) 

Som skuespiller har han bl.a. kunnet opleves i DR2 Tv-serien “Manden med de gyldne ører” (2009).

Musti (Rapper/sanger)

Musti, tidligere kendt som Phenix, leverer sine tekster med et kreativt og mangfoldigt ordforråd. 

Hans stil er en cocktail af genialt dansk ordforråd, noget på hjerte og en knivskarp levering af observationer og tanker fra et sind hos en dansk/arabisk mand med ambitioner, talent og mål. 

Med sit udspring i Frederiksbergs ‘distrikt-vest’, bedre kendt som Lindevang, er hans tekstunivers ikke fremmed for de ting der sker på gadeplan, men langtfra domineret af dette. Teksterne er præget af et ønske om at dele sit budskab og hvile i sig selv. I modsætning til mange af hans kollegaer i dansk hiphop, finder man hos PHENIX en mere menneskelig og reflekterende tilgang til livet. 

Bl.a. tidligere kendt fra singler som “For mig selv” (ft. Gio), “Tager mig væk” og “Lige nu” (ft. Gio mfl.)