Ankerstjerne- Rapper ude idag!

Den dygtige rapper Ankerstjerne har i dag langt om længe udgivet sin nyeste ep Rapper. Det er en ep jeg personligt har glædet mig super meget til, nu sidder jeg i bussen på vej hjem med musikken spillende på fuld blæs i mine høretelefoner.

Ankerstjerne fortæller en historie om hvordan det er at knokle hårdt for det man brænder for. En historie han fortæller på en rigtig god og inspirerende måde.

Kærlighed var i første omgang det mest omtalte emne når rapperen satte sig ned for at skrive tekster. Nu er det historien om drengedrømmen der bliver fortalt og om at kæmpe for det man brænder for.

Stærke numre og lækre omkvæd gør sig helt klart bemærket, Lille, Pede B og Isaac Kasule har også fået mulighed for at bidrage til succesen. Der er faktisk ikke meget at sætte en finger på.

Jeg kunne personligt godt savne lidt flere numre i stil med “Nok I mine” og “Alle vores helte,” for selvom Ankerstjerne fungerer godt alene så skinner han virkelig igennem når han er bakket op af dygtige rappere og musikanter.

Beatsene er lækre og velproducerede, og Ankerstjerne leger med dem på en lækker og nytænkende måde, med sådan et overskud at det næsten lyder let. Derfor er Ankerstjerne også i modsætning til så mange andre helt sin egen.

Kort sagt anbefaler vi her på redaktionen at i skynder jer at tjekke op for ep`en, før alle dine venner og veninder gør det!

Husk også at tjekke op for sidste års Pelle Pelle Crew Cypher hvor han stillede op sammen med Lille og Isaac Kasule: